HJERTEGARN
HJERTEGARN
Har næsten alt hjertet begærer...
Hjertegarn er en af Danmarks største udbydere af strikkegarn
- og nok også den ældste.
Hvem kender ikke Hjertegarn opskrifterne med det store røde hjerte i midten, jeg husker dem selv tydeligt fra min barndom når jeg sad og bladrede min mors opskrifter igennem.
Hjertegarn producerer mange forskellige slags garn, og der er mange at vælge imellem.
Så hos Hjertegarn har jeg selvfølgelig også valgt mine favoritter. Favoritter og garntyper som igen går godt i spænd med mine andre produkter, og står mål med kvaliteten.
Fra Hjertegarn har jeg valgt følgende:
- Hjertegarn Naturuld
100% uld, løst spundet.
- Hjertegarn IncaWool
100% uld, løst spundet.
- Hjertegarn Kid Silk Mohair
72% mohair og 28% silke.
Husker du de gamle "islændere" fra 70´erne? Og dyrehandler Clausens sweater? Her finder du opskrifterne på de færøske modeller.
Du kan finde flere hos Hjertegarn.
Du kan strikke dem Naturulden, eller du kan vælge den rå islandske uld fra Istex.
Naturulden kan udskiftes med Álafosslopi.
Mangler du en god strikkepind til dit projekt, så skulle du tage et kig på vores Addi rundpinde. Arbejdet bliver hurtigt til en leg med disse pinde.
Vidste du, at Petiteknit´s Sunday Cardigan er strikket i Inca Wool fra Hjertegarn.
Om Hjertegarn
Hjertegarn er en familieejet virksomhed, som blev grundlagt i 1926 i Odense af Carl Bremer, i 1992 blev den solgt og flyttet til Jylland samme år, hvor den stadig har til huse.
Hjertegarns design
Håndstrik har de seneste år oplevet en opblomstring. Mange har tidligere strikket sjaler, ponchoer, halstørklæder og filtet uldtasker. Det "lidt" støvede image som håndstrikningen havde, blev rystet af og det var nu pludselig trendy og helt i tråd med tidsånden at fremstille noget unikt med egne hænder. Mange oplever også den ro i sindet det giver at strikke.
At strikke sine egne trøjer, er absolut ikke en nødvendighed i vor tid hvor alt, også noget der ligner håndlavede ting, kan købes færdig i butikkerne.
Men strikning er en hobby og en måde og finde ro og fordybelse på, og som kan indpasses i en travl hverdag, da det blot er et par strikkepinde, en opskrift og noget garn. Og resultatet kan være en ting til garderoben, der falder helt i tråd med trenden og som til forveksling kan ligne en dyrt indkøbt færdig model , - men blot til den halve pris!
Hjertegarn fremstiller gennemarbejdede strikmodeller i varierende sværhedsgrader og i materialer der modsvarer trenden hvad angår design, farver og garn i kvaliteter der spænder lige fra tykke kvaliteter, uld, mohair, til klassiske glatte uld- eller bomuldskvaliteter.
Så er man til kreativ boheme, trendy klassisk moderne eller er man uforbederlig romantiker er det muligt at strikke en sweater, jakke, frakke, vest eller et stykke accessories til sin garderobe med garn fra Hjertegarn.