Brushed Lace - Mohair/silke
Dette eksklusive garn består af 72% kidmohair og 28% mulberrysilke. Garnet er blødt og let med en flot glans fra silken. Brushed Lace fra Mohair by Canard er et luksuriøst garn, der giver sofistikerede resultater. Brug garnet for sig selv eller som følgetråd i et arbejde, du gerne vil tilføje fylde og blødhed.
Strik eksklusiv beklædning med Brushed Lace fra Mohair by Canard
Dette fantastisk bløde garn får sin blødhed fra sit høje indhold af kidmohair, der kommer fra sydafrikanske angorageder. Kombineret med glansen og styrken fra silken kan du med dette skønne garn skabe tøj med et eksklusivt og luksuriøst udtryk. Garnet er blandt andet velegnet til florlette sjaler, kjoler, tynde trøjer og sommercardigans, der med garanti vil imponere. Kvaliteten i garnet skinner igennem og føles også dejlig mod huden.
Garnet findes i mange smukke farver lige fra det neutrale til blød pastel og klare pangfarver. Der er rig mulighed for at slå sig løs med de flotte farver af Brushed Lace fra Mohair by Canard. Kig forbi vores strikkeopskrifter, hvor du finder masser af inspiration til dit næste projekt i mohair.
Brushed Lace er et bæredygtigt garn
Hos Ofeig & Ko går vi op i at vores garn er produceret under ordentlige forhold, der tager hensyn til både dyrene og de mennesker, der er udfører produktionen. Heldigvis for os og for dig kan vi sagtens købe Brushed Lace med god samvittighed. Garnet er nemlig produceret efter bæredygtige principper, der skåner både dyr og lokalmiljø på produktionerne i Sydafrika, hvor mohairgarnet kommer fra.
Mohair by Canard samarbejder med ”Mohair South Africa,” en non-profit organization, der arbejder side om side med dyreværnsorganisationer og medarbejderrepræsentanter for at sikre, at garnet produceres under gode forhold. Brushed Lace fra Mohair By Canard er både god ved din garderobe, din hud og alle involverede i produktionen.
Brushed Lace er et kostbart garn, så pas godt på det og vask det sjældent, så holder det længere. Vask altid uld i hånden med uldsæbe og uden skyllemiddel.
72% super kidmohair - 28% mulberry silke
Løbelængde: 25 g / 210 m
Vejledende pindestr.: 2½ - 5 mm
Håndvask