Tilbehør

Tilbehør

Tilbehør 

At have det nødvendige strikketilbehør gør livet nemmere, når man strikker. Maskemarkører og -wires, vaskemiddel, pindebeskyttere, målebånd, fasthedsmålere og knapper er bare nogle af de redskaber, der er uundværlige for enhver strikker. 


På denne side finder du det perfekte udstyr til både strikke- og hækleprojekter, som giver selv nybegyndere og garvede strikkere julelys i øjnene. Find alt lige fra praktisk uldvask til flotte maskemarkører i udvalget herunder. 

 

Varer 1-36 af 229

Faldende orden
Side
pr. side

Find et stort udvalg af strikketilbehør 

Tilbehør til strik findes der meget af, og meget af det fås også med forskelligt design, så du kan vælge det, der passer til din egen stil. Det gælder fx vores Kazuri-maskemarkører, der både hjælper dig med at holde styr på dit projekts maskeinddeling og er dekorativt på samme tid. Hver perle i markørerne er håndlavede og håndmalet, som gør hver enkelt perle unik. Kazuri er derudover en Fair Trade-virksomhed, der hver dag beskæftiger ca. 300 kvinder i Kenya, som den vej igennem kan forsørge deres børn. 


I udvalget finder du selvfølgelig også det gængse tilbehør, som maskewires og -holdere, uldvask, knapper, strikkekurve og -tasker fra bl.a. Bolga og muud, pindebeskyttere, målebånd, pindemålere samt cederringe og -kugler, der holder møl væk fra dit garn. 


Gode strikkepinde er en nødvendighed

Der er stor forskel på strikkepinde - både ift. materiale og vægt. Der findes både pinde i metal og træ, og der er meget stor forskel på, hvordan arbejdet glider på pindene, når du strikker. Der er fordele og ulemper ved begge materialer, og hver strikker har sin egen præference. 


Pinde i metal er ofte tungere end træpinde, som gør, at du nemt kan få ondt i nakke, skuldre og arme, når du strikker. Det kan være et problem, hvis du strikker mange timer om dagen hver dag. Derudover er metalpinde også koldere at sidde med, som også kan være ubehageligt at arbejde med i længere tid. Til gengæld glider arbejdet lettere rundt pga. den glatte overflade og er derfor god til erfarne strikkere. 


Mange strikkere, særligt nybegyndere, foretrækker strikkepinde i træ, som fx bambus. De vejer oftest mindre end metalpinde, så mange kan sidde med dem i samme stilling i længere tid. Pga. overfladen glider maskerne heller ikke helt lige så nemt rundt, som gør dem til et ideelt valg for nybegyndere. 


Kontakt Ofeig & Ko, hvis du ønsker hjælp eller vejledning  

Det er ikke altid, det er lige let at komme i gang med et strikke- eller hækleprojekt - særligt ikke, hvis man ønsker at bruge et garnalternativ ift. den oprindelige opskrift, eller ikke kender sin fasthed. Derfor er det altid en god idé at alliere sig nogen, der kan vejlede en, så man kommer hjem med det rigtige og ikke mindst nok garn. 


Har du brug for hjælp eller vejledning, eller har du spørgsmål til vores udvalg på webshoppen, er du altid meget velkommen til at kontakte os. Skriv en SMS på tlf. nr. 91 54 00 48, eller send en mail til [email protected], så besvarer vi din henvendelse hurtigst muligt. Vil du opleve vores garn samt strikke- og hækletilbehør fysisk, er du også velkommen til at besøge os i vores butik i Hammel.