Hjemmesiden anvender cookies

Denne hjemmeside sætter cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Ved hjælp af cookies laver vi statistikker og analyserer besøg på vores side så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig. Hvis du giver dit samtykke, så tillader du, at vi sætter cookies (enten i form af egne cookies og/eller fra tredjeparter), og at vi behandler de personoplysninger, som indsamles via de cookies. Du kan læse mere om cookies i vores cookiepolitik, hvor du også altid har mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Herunder kan du vælge cookies til eller fra. Navnet på de forskellige typer af cookies fortæller, hvilket formål de tjener.
Indtast din søgning
 
Profil

Ofeig & Ko er en online shop og fysisk butik med speciale i det nordiske strik, islandsk og færøsk. Vi forhandler fra Istex - Lettlopi, Álafosslopi, Plötulopi, Einband, Bulkylopi, Kambgarn og Hosuband. Udover det islandske garn, fører vi også garn fra Navia, Filcolana, CaMaRose, Hjertegarn, Karen Klarbæk, Holst Garn o.a. Vi elsker det islandske strik, og alle de smukke modeller der findes. Vi har i en del år udelukkende strikket i det islandske garn, hvilket har givet os stor forståelse for det islandske garn som materiale. Det unikke ved det islandske garn findes bl.a. i dens form for renhed som den islandske uld besidder. Dette skyldes over tusinde af års isolation, hvor ulden udelukkende har være udsat for subarktisk klima, som gør at den består af en unik sammensætning af indre og ydre fibre. Den helt unikke sammensætning gør at de ydre fibre sikrer en skinnende, hårdfør og vandafvisende overflade, mens de indre fibre er fine, bløde og isolerende. Alt dette gør, at du med islandsk garn vil være i stand til at strikke noget helt specielt som sikrer varme og blødhed, alt imens ulden holder sig smuk på overfladen.

​Det færøske garn er et rigtig skønt materiale og passer rigtig godt ind i konceptet med det nordiske strik. Færøerne har ligesom Island meget stolte strikke traditioner, og mange smukke mønstre er lavet, hvem kender ikke "Forbrydelsen sweater" som efter tv-serien blev en verdensomspændende succes, og som siden har gjort færingernes trøje til et velkendt symbol i modeverdenen. Men den færøske strikketradition er ikke kun et modelune, den har dybe rødder i den vilde færøske natur, og den lever fortsat videre.

Vi har en stor passion for naturgarn, som er af både god kvalitet og samtidig til en fornuftig pris. Vi går meget op i at det garn vi sælger er produceret under bæredygtige principper og med omtanke for miljø, mennesker og dyr. Du vil i webshoppen finde produkter, hvor enkelte er økologiske og GOTS certificerede. 

Vi ligger stor vægt på god og holdbar kvalitet. Dette er et gennemgående krav til alle produkter hos Ofeig & Ko. Vi vil kunne stå inde for, hvad vi tilbyder Jer! 

At I, som kunder, oplever vores engagement, og lidenskab for strik og kvalitet, gennem god service, inspiration og tiltro til produkterne, er altafgørende for, om det er sjovt at drive en forretning. Vi ønsker glade og tilfredse kunder, og vil gøre vores bedste for at få det. Vi håber du på siden her, vil finde inspiration til dit næste projekt.

Ofeig & Ko er også på Facebook, hvor der jævnligt opdateres med nye billeder som vi håber kan inspirere. Ofeig & Ko administrerer desuden FB siden Islandsk Strik - Inspiration, hvor det er muligt både at hente hjælp og inspiration. Du kan også følge os på Instagram, Ofeig & Ko garn og strik #ofeigogko

Tina Portz - indehaver

Åbningstider i butikken er:
Mandag: Lukket
Tirsdag:  11-20
Onsdag: 11-17
Torsdag: 11-20
Fredag:  11-17
Lørdag:  10-13
Søndag:  Lukket

Butikkens adr er:
Rampes Møllevej 11, Svenstrup
8450 Hammel.



 
#ofeigogko på Instagram